De 5 bedste boligbutikker i Aalborg
Er du lige flyttet til Aalborg og leder efter interiør, møbler og andre brugsgenstande til din nye bolig? Vi har samlet fem af de bedste boligbutikker til dig her med alt fra boligbutikker på budget til møbelbutikker med det nyeste design fra danske og udenlandske boligbrands.
Magasin i Friis Shoppingcenter
Byens centrum har mange skønne boligbutikker med designervarer. Men en af de butikker i Aalborg, der har det største udvalg af dansk og udenlandsk bolig og interiør er Magasin i Friis Shoppingcenter. Her finder du nemlig brands som HAY, Royal Copenhagen, Gubi, Meraki, Lyngby Porcelæn og mange, mange flere. Det er stedet for dig, der gerne vil indrette din nye bolig med dansk design og moderne farver, der følger sæsonens tendenser. Prisniveauet varierer fra mellem til høj, og udvalget er meget bredt fra lysestager til sengetøj og nyt til badeværelseshylden.
H&M Home i Friis Shoppingcenter
Er du lige flyttet hjemmefra og skal starte på studiet? Så er budgettet måske ikke lige de dyre designermøbler. Heldigvis finder du også H&M Home i Friis Shoppingcenter i Aalborg. I H&M Home kan du finde alt fra puder, vaser og tæpper til badeværelsestilbehør, håndklæder og sengetøj. H&M Homes kollektioner er altid både fine og moderne i sæsonens nyeste farver, men til priser, der er til at betale. Der kommer løbende nye tendenser på hylderne i butikken, så hold øje på H&M’s Homes hjemmeside.
Sinnerup
Er du mere til kendt danske interiør, men uden at du har råd til dyrt design? Så skal du besøge Sinnerup i Aalborg. Her er mærker som Bitz, Kay Bojesen, Södahl, LindDNA og mange flere, som er moderne og smukke, men til budgetvenlige priser. Det er med andre ord både klassisk og pænt, men stadig til at betale. Sinnerup har både et stort udvalg af interiør og brugskunst, samt alt du har brug for til dit køkken eller stue med glas, porcelæn, vaser, stel og meget mere. Du finder ofte mange gode tilbud på Kählervaser, Holmegaard-glas og andet, du kan bruge i dit hjem.
Brødrene Sørensen Møbler
Elsker du klassisk dansk design? Så vil du elske Brødrene Sørensen Møbler. I butikken i Aalborg finder du alle de kendte danske klassikere som Arne Jacobsens 7’erstol og Kaare Klints lampe. Udvalget spænder fra møbler til lamper, opbevaring, tekstiler og outdoor, og af designere finder du blandt andet Børge Mogensen, By Lassen, H. J. Wegner, Montana, Verner Panton og mange flere. Prisniveauet er forholdsvis højt, da de fleste produkter i butikken er designklassikere, som har været moderne i mange år, og som stadig den dag i dag holder.
House of Interiør
Leder du efter anderledes interiør, så din lejlighed skiller sig ud fra mængden? Så skal du besøge House of Interiør. Her finder du nemlig sofaer, puder, lampe og spejle fulde af farver og mønstre. Det er design på den funky måde. Butikken har kun sine egne designs, som består af alt fra sofaer og sofaborde til stole, spiseborde og bløde accessories som puder og tæpper, som du kan pynte din lejlighed med. Priserne ligger fra mellem til højt i butikken, og produkterne kan variere alt efter, hvad butikken har hjemme.