Hvorfor kører man med cykelsko?

Kilde: Howard Lawrence B / Unsplash

Du kan sagtens komme afsted på cyklen med helt almindelige sko – så hvorfor er det, man skal ud at investere mange hundrede kroner i at købe deciderede cykelsko?

Hemmeligheden bag cykelsko er, at de klikker sig fast med pedalerne. Det betyder, at ens fødder sidder fast, indtil man ”twister” dem sidelæns, hvorved man klikker sig ud.

Når du er klikket i dine cykelsko, får du både noget ud af din energi, når du træder ned i pedalerne – og når du trækker dem op igen. Det hele sker i en samlet bevægelse.

Normalt vil du blot være opmærksom på den ene bevægelse, da du træder ned. Men når du træder højre fod ned, går venstre fod op. Det kræver energi. Trækker du samtidigt op med venstre fod, får du meget mere ud af din energi – og du kan komme længere uden at svede lige så meget og bruge lige så meget tid.

Pris på cykelsko

Et par gode cykelsko koster fra cirka 5-600 kroner – altså ikke meget mere end almindelige sko.

Cykelsko er – ligesom skisko og snowboardstøvler – ikke behagelige at have på, når ikke du sidder på en cykel. Du ødelægger dem også ved at gå på almindelige overflader (alt andet end når du er koblet i). Sørg for at behandle dine cykelsko ordentligt og plej dem løbende – på den måde holder de meget længere, end de ellers ville.

Cykelsko kan købes online for få penge. Du kan eventuelt købe et samlesæt med både cykel, hjelm og cykelsko for at spare penge.

 

 

You may also like...