Guide til Glostrup: 5 gode steder til dig, der er tilflytter i Glostrup

Kilde: Pexels / Pixabay.com

Er du børnefamilie og lige flyttet til Glostrup? Eller drømmer du om at købe et hus i bydelen og få mere plads til børnene? Vi har samlet nogle af de bedste steder, Glostrup har at byde på for både børn og voksne.

 

1) Glostrup Bibliotek

Leder du efter arrangementer for både store og små, så skal du tage forbi Glostrup Biblioteket midt i Glostrup. Her finder du nemlig mange spændende oplevelser for hele familien med alt fra filmaftener til børneteater og højtlæsning. Biblioteket tilbyder også forfattermøder, temadage, babyfredage, kulturaftener, læsegrupper og meget, meget andet. Du kan selvfølgelig også finde et stort udvalg af bøger til børn i alle aldre, som du kan læse på biblioteket eller tage med hjem. Det er det perfekte sted for jer, som ny familie i Glostrup at møde andre tilflyttere.

 

2) Glostrup Shoppingcenter

Midt i Glostrup finder du Glostrup Shoppingcenter, der er et samlingspunkt i byen. Her finder du tøjbutikker til både børn og voksne samt sportsbutikker, bolig og interiørbutikker. Du finder desuden også et apotek og en stor Føtex, hvor du kan gøre dine indkøb. Shoppingcentret har en masse gratis parkeringspladser, så du nemt kan parkere bilen, når du handler. I shoppingcentret finder du desuden jævnligt events og oplevelser for byens børn med alt fra juleaktiviteter, halloweenhygge, feriebilletter og meget mere. Du kan få et overblik over både events og butikker i Glostrup Shoppingcenter her.

 

3) Ejby Mose

Ejby Mose er et smukt naturområde i den nordligste del af Glostrup, lige ved grænsen til Ballerup Kommune. Engang var stedet fuld af små moser, der blev brugt til tørgravning, men i dag er der etableret tre større søer samt en stor fugleø i den store sø. Det gør stedet egnet til gode gåture. I sommersæsonen kan du se græssende får i Ejby Mose, og i efteråret bliver området ekstra smukt i efterårets farver. Ejby Mose er det perfekte sted til en søndagsgåtur for hele familien, hvor du får motion, frisk luft og masser af natur.

 

4) Motionsruter i Glostrup

I Glostrup er der blevet etableret en række motionsruter. Det gælder blandt andet Hjertestien, Glostrup Kunstrute, Vestegnsruten og Kløverstien. Nogle af ruterne er asfalteret og perfekt til dig, der er en lille med i løbevogn løbeturen, mens andre er i den smukke natur og perfekt, hvis du har større børn med på deres egen cykel. Nogle af ruterne er også velegnet til cykelrute, hvor I virkelig kan komme ud og opleve Glostrups mange smukke sider og naturområder.

 

5) Glostrup Bio

Glostrup Bio har et bredt udvalg af film for både store og små børn og de voksne. Her kan i se de nyeste premierefilm, men også 3D-film, operafilm, tegnefilm og meget, meget andet. I biografen kan I desuden også opleve koncerter og en række andre arrangementer. Du kan selvfølgelig også melde dig ind i en af filmklubberne, hvis du er filminteresseret, og diskutere forskellige film med andre ligesindede. Biografen i Glostrup drives af Biografforeningen Sofarækken. Der er ansat en leder i biografen, de andre i biografen er alle frivillige.

You may also like...