Er din intelligens bestemt ud fra dine gener?

Hjerne på blå baggrund med DNA-streng

Geralt/pixabay.com

Siden tidernes morgen er mennesket altid blevet rangeret og klassificeret i samfundet. Dette er sket ud fra forskellige kriterier. Man er blevet opstillet i et hierarki, ud fra hvad du har, hvad du kan, og hvad du kommer fra. Én ting der dog altid har været én af de største faktorer, er menneskets intelligens (og til tider opfattede intelligens).

I slutningen af 1900-tallet blev udtrykket “åndssvag” spredt i Danmark. Dette indebar, at mennesker, som blev anset for “åndssvage”, altså den svageste grad inden for sindssyge, blev anbragt på anstalter og levede under miserable forhold. Allerede dengang, var der tale om, hvorvidt at en åndssvag skulle have lov til at bringe sine gener videre. Det førte til en massiv bølge af tvangssterilisation, fordi man simpelthen frygtede at menneskets evolutionære udvikling ville gå i stå, hvis en åndssvag, eller endnu værre, to åndssvage, fik børn sammen.

Heldigvis er vi ikke længere i den tro, men mennesket bliver stadig til en vis grad sat i et samfunds hierarki, ud fra hvilket job eller uddannelse de har.

Men har det overhovedet noget på sig, dét vi troede i gamle dage? Er vores gener en faktor for vores intelligens? Dét kan du læse mere om i denne artikel.

 

Sammenhængen med intelligens og hjernebarken

I 2014 foretog et forskerhold dna-analyser og IQ-test på teenagere, hvor tykkelsen på teenagernes hjernebark blev målt med en hjernescanner. Nervecellerne danner forbindelser med hinanden i hjernebarken, og man mener, at den kan sammenlignes med en meget avanceret computer, som foretager alle de komplicerede udregninger. Det betyder så, groft sagt, at en tyndere hjernebark har en mindre regnekraft. Netop det blev påvist i forsøget med teenagerne. Her fandt man, at teenagere med tyndere hjernebark havde en lavere intelligens.

Efterfølgende prøvede holdet at finde en sammenhæng mellem et eventuelt gen og den tykkere hjernebark. De fandt ud af gennem forskellige undersøgelser på mennesker og mus, at NTPTN-genet er afgørende for nervecellernes evne til at knytte forbindelser med hinanden, hvilket medfører, at hjernebarken vokser sig tykkere og på den måde har en større regnekraft, som altså kan forstås som en højere IQ.

 

Hvad betyder IQ så?

IQ er scoren, som kommer ud fra en målingsmetode, der måler på, hvor godt du klarer dig i særlige intelligens-opgaver. Ofte er der tale om opgaver, som bygger på logisk sans og sprogfærdigheder.

Denne test kaldes en IQ-test, og selvom den består af forskellige typer af opgaver, så har de altså alle sammen det fællestræk, at IQ-skalaen, som scoren måles på, er udformet, så befolkningens gennemsnit er på 100.

 

Hvad kan miljøet gøre for din intelligens?

Det er dog ikke kun arvelige forhold, som har en påvirkning på din intelligens. Miljøfaktorer kan også have noget at sige i den sammenhæng. En dansk undersøgelse har tidligere understøttet teorien, omkring at der er en sammenhæng mellem, hvordan du er blevet ammet som barn, og din intelligens. Det er dog stadig ikke påvist, hvorvidt det skyldes selve modermælken, eller at man under amning har en tæt kontakt til moderen.

 

Hvad kan vi så konkludere?

Indtil nu er det altså ikke muligt at verificere tesen om at intelligens, er bestemt ud fra dine gener, men der ses en stor sammenhæng, mellem det omtalte NTPTN-gen og tykkelsen af hjernebarken, som har stor betydning for IQ-en.

You may also like...